Unik Funkis

Unik Funkis skifter til genanvendt aluminium

Unik Funkis producerer døre, vinduer og glasfacader i træ og aluminium, og fremover bliver det med et markant lavere CO2-aftryk.

Nu køber Unik Funkis nemlig udelukkende aluminium af typen AluPure, som er produceret af 100 % skrot.

"Det var en nem beslutning"

”Aluminium er jo en stor post, når vi taler træ-alu-vinduer, og det er et spørgsmål om at arbejde på alle de ben, man kan. Vi skal jo den vej alle sammen,” siger René Højlund, direktør i Unik Funkis, om skiftet til CO2-reduceret aluminium.

René Højlund havde været på udkig efter et grønnere alternativ til gennemsnitligt aluminium, da han hørte om AluPure. Og han var overrasket over, hvor meget CO2 de kunne spare:

"John fra Alumeco fortalte os om AluPure, og så besluttede vi faktisk meget hurtigt, at det var det rigtige for os. Vi har gået og ventet på en grønnere mulighed, og der rammer AluPure helt rigtigt i forhold til vores behov."

CO2-reduceret aluminium

AluPure er aluminium med et højt indhold af genanvendt aluminium.

AluPure er produceret af 100 % genanvendt aluminiumskrot fra værkets egen produktion, og derfor er CO2-aftrykket kun 2,04 kg CO2/kg aluminium.

Vi tilbyder også aluminium produceret på vedvarende energi, som har et CO2-aftryk på cirka 4 kg CO2/kg. Det er 80 % mindre end den globale gennemsnitsudledning for et kg aluminium.

Når du køber CO2-reduceret aluminium, kan du få en EPD (Environmental Product Declaration) med, som dokumenterer CO2-beregningen for produktet.

Kun første skridt

Som leverandør til byggeriet møder Unik Funkis hele tiden strammere bæredygtighedskrav, og derfor vil René Højlund gerne være på forkant med efterspørgslen. For han er ikke i tvivl om, at den kommer.

Derfor var det også vigtigt, at overgangen til AluPure ikke kun er på særlige udvalgte produkter eller en enkelt CO2-reduceret produktserie:

Det var vigtigt for os, at Alumeco kunne garantere, at vi udelukkende får AluPure. Vi er ikke interesserede i at gå halvhjertede ind i det her.

Og Unik Funkis' grønne fremtid er heller ikke sikret, bare fordi de nu har taget første skridt mod mere miljøvenlig aluminium:

”Vi forventer, at det her marked udvikler sig. Om nogle år er der endnu grønnere produkter på markedet, og så vil vi have dem. Vi kan jo ikke sidde med hænderne i skødet.”

Vil du vide mere?

John Reimer Hansen
Product Manager
63 11 77 96
Vil du også spare CO2?

John Reimer Hansen

Product Manager
Læs mere om CO2-reduceret aluminium:
DecoDemp Aluminium: Klima og miljø