Dencon
Den danske producent af plademøbler Dencon har konstant fokus på sin core business og basale kompetencer. Til gengæld giver et tæt samarbejde med virksomhedens leverandører adgang til både produkter, løsninger og kompetence, der supplerer Dencons egne styrker.
- Vi er verdensmestre i det, vi laver, nemlig plademøbler. Det er det, vi fokuserer vores viden og kompetence omkring. Derfor har vi for eksempel heller ikke stor kompetence omkring aluminium, som vi blandt andet bruger til ben og stel på stole og borde. Til gengæld har vi med Alumeco valgt en sparringspartner, der har kompetence på dette område.
- Det er samtidig interessant for os, at vi hos Alumeco kan have lager tæt på. Det giver en langt større fleksibilitet og kortere leveringstider, fortæller Henrik Feld, der er direktør i og indehaver af møbelproducenten fra Skive:
- Når vi starter en opgave, skynder vi os ud til en arkitekt, der kan arbejde med tingene. Herefter bliver der sat partnere og leverandører på, og der bliver brug for Alumecos sparring omkring nogle overvejelser. Skal de enkelte dele sources, for eksempel i Kina? Skal det extruderes?
Bufferlager og korte leveringstider
Der er snart sagt ingen grænser for, hvilke materialer Dencon kan lægge på spånplader, når der produceres møbler til virksomhedens primære markeder:
- Vi kan lægge finér, linoleum osv. på pladerne, når vi producerer møbler til arbejdspladser, opbevaring, receptioner, konferencelokaler og kantiner. Der er en rød tråd igennem alle områderne, siger Henrik Feld.
- Vi tilbyder vores kunder en kompleks pakke af produkter på disse områder. Det kan være til små og mellemstore virksomheder, offentlige kunder og et professionelt segment, hvor vi skal matche nogle krav omkring GS-, EN- og ISO-certificeringer, fordi tingene skal kunne holde til noget hos den professionelle kunde.
Kvalitetsoverligger lagt højt
- I den produktserie, hvor Dencon primært bruger aluminium, er der tale om high end-produkter med en kvalitetsoverligger, der er lagt højt. Produkterne skal se godt ud og være i orden, fortæller Peter Zierau, Key Account Manager hos Alumeco.
- Dencon er oprindeligt en mere traditionel møbelfabrik med styrker på forarbejdning af spånplader. Det er forholdsvis nyt for dem at arbejde med aluminium Derfor er vi gået hånd i hånd om produktudviklingen med aluminium, og vi er med på rejsen mod det ønskede slutprodukt.
Calma hedder en unik ny kontormøbelserie skabt af Dencon. Calmas tidløse udtryk understreges af det rene design krydret med enkle detaljer som integrerede greb og funktionsknapper. Alumeco og Dencon har i samarbejde produceret skuffefronter, ben, greb, lister osv. i aluminium.
Se kataloget med denne unikke møbelserie.
/