Tjæreborg Industri

Tjæreborg Industri
Facadebeklædning med Alucobond-kassetter - SZ 20

 

Fakta
Materiale

Alucobond-facadeplader i farverne Light Grey 104 og Black 326

Mængde

1500 m2

Arkitekt Arkitekterne Vejen

 

Renovering og udvidelse af administrationsbygningen

Den oprindelige administrationsbygning for Tjæreborg Industri A/S er opført i 1964 af Peder Chr. Pedersen, far til administrerende direktør Marianne Sørensen.
Bygningen, som er opført før energikrisen i 1970`erne er meget ”sparsommeligt isoleret”. F.eks. er der:

  • kun 100 mm isolering i taget.
  • ingen eller minimal isolering i udvendige vægge.
  • ingen isolering i gulvene.
Til gengæld er bygningen utrolig solidt bygget, idet der er brugt ”rigeligt beton” i in situ-støbte bjælker over vinduer, i bærende vægge, i gulve og ikke mindst til boksrummet i bygningen.
 
Den gamle bygning klarede de mange år, uden de store problemer, men trævinduerne og det flade tag trængte til renovering, især efter at det store ventilationsanlæg var monteret på taget. Første oplæg i 2008 til modernisering og udvidelse gik på udskiftning til nye vinduer samt udskiftning af den bedagede kobberstern, ligesom taget skulle gøres tæt. Dertil kunne en mindre udvidelse foran og bagved bygningen være til gavn.
 
Pga. virksomhedens store vækst trods krisetid blev arkitekten yderligere bedt om, at komme med forslag til en tilbygning, der bl.a. kunne indeholde den stærkt voksende el-afdeling. På grund af det begrænsede areal med køreareal på alle sider af bygningen, bestod forslaget af en sidebygning med første sal ud mod Peder Bertramsvej.
 
Der blev projekteret færdigt til byggetilladelse med de nødvendige dispensationer; men inden spaden blev sat i jorden, måtte Marianne Sørensen igen have fat i arkitekten. Den fortsatte vækst i firmaet gjorde, at hun frygtede at byggeriet blev for småt. Gode råd var dyre, for der var ikke mere plads på grunden.
 
Dette resulterede således, i at der måtte bygges hen over eksisterende tag i bygningens nordende. Således fremtræder det samlede byggeri så i dag ved indvielsen: topisoleret, med energi-optimerede styringer, og gennemrenoveret eksisterende afdeling.
 
For at bevare en del af sjælen fra den oprindelige bygning er det blevet valgt at benytte gule mursten til det nye indgangsparti. Som et moderne tvist er der valgt den samme type mursten, som er brugt på skuespilhuset i København, opmuret med indfarvede gule fuger.
 
De hvide og de sorte facader består af lakerede aluminiums-, sandwich kassetter, der spiller sammen med de nye træ/alu facadevinduer og partier med lavenergiglas. Den åbne gårdhave midt i eksisterende bygning er bevaret, men den er blevet 
glasoverdækket, og vil med sin vandkunst og de store planter blive et åndehul og 
en oase for gæster og ansatte.
 
Arkitekten: ARKITEKTERNE VEJEN A/S, Gørtlervej 10B DK-6600 Vejen

 

Se vores billeder:

  • Tjæreborg Industri A/S - Alucobond beklædning
  • Hovedingang
  • Nærbillede af en kassetteløsning
  • Kassetter samlet og monteret på facaden
  • Hovedingang beklædt med Alucobond